Vilkår og betingelser – Outplacement-abonnement
1. Oprettelse af abonnement
Abonnementet anses som oprettet, når Sharp Management Gruppen har:
- Modtaget dit fulde navn, adresse, telefonnummer og mailadresse
- Modtaget din ansættelseskontrakt
- Din sidste lønseddel
- Registreret den første månedsbetaling
2. Hvornår har du ret til at få outplacementrådgivning?
Retten til at indgå i et outplacementforløb indtræder efter 12 uafbrudte måneders abonnement. Når man har købt et abonnement, skal det have været aktivt i 12 måneder, før det kan indløses. Bliver man opsagt inden de tolv måneder er gået, kan man genoptage abonnementet og fortsætte sin anciennitet, når man igen har en kontrakt. Kontakt Sharp Management Gruppen, såfremt der bliver brug for at stille abonnementet i bero i en periode.
3. Tidshorisont
Sharp Management Gruppen kontakter dig inden for 48 hverdage efter, at du skriftligt har anmeldt din opsigelse med dokumentation til abonnement@sharpmanagement.dk med henblik på at aftale første rådgivningsmøde.
Du skal kontakte Day Worker senest 30 dage efter, du bliver bekendt med dit arbejdsophør.
Outplacementforløbet skal afsluttes indenfor Basis-pakke 90 dage, Starter og Premium-pakke 180 dage.
4. Aflysning af aftaler
Hvis Sharp Management Gruppen flytter eller aflyser en aftale, vil du blive tilbudt et andet tidspunkt. Sharp Management Gruppen er forpligtet til ved aflysning at give minimum 48 timers varsel.
Hvis du som kunde udebliver fra en aftale eller aflyser senere end 24 timer før aftalen, anses denne som bortfaldet/mistet.
5. Aftalebestemmelser/kriterier/forudsætninger
For at kunne oprette abonnementer skal du på oprettelsestidspunktet:
- Have et kreditkort/Betalingskort udstedt af et dansk pengeinstitut.
- Være fyldt 18 år.
6. Betaling af abonnement
Abonnementet betales forud for én måned ad gangen. Betalingen skal ske via Sharp Management Gruppens automatiske abonnementsbetalingsportal.
7. Manglende betaling
Sharp Management Gruppen er berettiget til at opkræve gebyr for håndtering af forsinket betaling. Det er abonnentens ansvar at sørge for evt. ændring af kort- eller kontonummer. Ved manglende betaling sender Sharp Management Gruppen en påmindelse om den manglende abonnementsbetaling. For hver påmindelse, Sharp Management Gruppen udsender, bliver der pålagt et gebyr på DKK 50. I påmindelserne vil konsekvenserne ved fortsat manglende betaling være anført. Sharp Management Gruppen har ret til at opsige abonnementet, hvis du er i restance med din abonnementsbetaling i mere end 30 dage efter Sharp Management Gruppens påkrav herom. Opsigelsen træder i kraft 21 dage efter datoen for afsendelse af opsigelsesskrivelsen.
8. Abonnementsændring
Sharp Management Gruppen kan skriftligt med én måneds varsel til en månedlig betalingsdato ændre indholdet i outplacementforløbets indhold eller abonnementssatsen. Dog ikke i de første 12 måneder af et abonnement.
9. Skift af abonnement
Kunden kan godt i løbet af de første 12 måneders abonnement skifte til en større pakke. I dette tilfælde skal det skrives til abonnement@sharpmanagement.dk, hvilken pakke der ønskes overflyttet til, og kunden vil blive bedt om at udligne differencen, så prisen over et år matcher udgiften til den ønskede pakke.
10. Opsigelse af abonnement
Kunden kan når som helst opsige abonnementet.
11. Øvrige aftaleforudsætninger/betingelser
Du kan maksimalt deltage i 3 outplacementforløb hos Sharp Management Gruppen. Herefter udløber dit abonnement automatisk. Hvis du efter et rådgivningsforløb tiltræder et vikariat eller på anden måde et tidsbegrænset ansættelsesforhold, bevarer du din ret til at fortsætte dit abonnement.
12. Fortrydelsesret
Der er 14 dages fortrydelsesret på et Sharp Management Gruppen-abonnement.
13. Force Majeure
Sharp Management Gruppen er ikke ansvarlig for forsinkelser i afholdelse af aftalte møder, hvis forsinkelsen sker som følge af krig, politiske uroligheder, lovpåbud, myndighedsforanstaltninger eller terror.